ManuMusic Records
The things we do for love
– en rejse ind i kærligheden.
The things we do for love, er det tredje soloalbum fra den dansk/amerikanske sanger og sangskriver Manuela Lærke, og en af denne kunstners bedste egenskaber er, at hun forstår at føre sine lyttere med sig hvorhen hun end vil. Hun gjorde det med ”So very still” 2002, ”ManuLand” i 2004, og nu altså også med ”The things we do for love.” Og man følger hende troligt, fra albummets introlude, der blidt sætter rejsen i gang.
Albummet er delvist indspillet i PM Studios i Havana, hvor Manuela Lærke har inviteret en håndfuld fantastisk velspillende cubanske musikere til at lege med sig.
Featuring:
På trompet er det den internationalt anerkendte Alexander Abreu, der på forunderligste vis understøtter Manuela Lærkes sange, så man nærmest kan høre vinden i palmerne og bølgernes brusen. Også Boris Ernesto (Los Van Van) på keyboard, Carlos Miyares på
saxofon og den kun syttenårige trommeslager Rodney Barreto tillægger pladen et skær af uendelig sommer, igennem deres fortolkning af ”The things we do for love”.
Sangene bevæger sig ind og ud af kærlighedens mange tilstande og dimensioner og inviterer konstant lytteren gennem deres lethed og tilgængelighed. Dette gør sig gældende uanset om temaet er de lyse eller dunkle sider – om det enkle i livet i skyggen under kirsebærtræet, eller kærligheden der kom og gik.
Musikken er som på de tidligere albums skrevet af Manuela Lærke selv, bortset fra den Cubanske tribute ”Porque Manuela no me pelea”. (Hvorfor Manuela forkæler mig). Og forkælet det bliver man, ikke mindst af hendes faste herboende trio, som fortsat består af Jonas Berg på piano og keyboards, Morten Ærø på trommer og Yasser Morejon Pino på bas. De udmærker sig særligt på numre som: balladeversionen af titelnummeret eller den veloplagte “Me and my cherry tree”.
Genrerne blander sig fra jazz, henover pop til salsa. Manuela Lærke formår og forstår at skabe et lydbillede der er både levende, funky, kærligt og blidt – selv når hun adresserer emner af lidt mere alvorlig karakter, og hendes møde med Cuba er ærligt, rørende, eftertænksomt og som altid - originalt.
Pressen skrev:
”..Ambitionerne er andeledes høje, på det andet album fra Manuela Lærke, - en vokalist med stor spændvidde og en sangskriver med selvtillid nok til at eksperimentere...”
**** Politiken
”..Her er spor af gospel, funk, jazz, latin, trip hop, soul og R`nB. Alle sammen genrer, som sangerinden behersker til fulde, med sin søde, lidt rå og i hvert fald meget sjælfulde stemme.”
**** Midtjyllands Avis
"..Manuela Lærke et lille energibundt, der ikke kan undgå at charmere. Man kan ikke undgå at blive smittet af hendes energi og den - i positiv forstand - pågående holdning til musikken,..."
***** Fyens Stiftstidende
"..Andet udspil fra Manuela Lærke holder standarden fra debut-pladen, ... og der er rigtig gode sange blandt de 10 nye, der stilmæssigt må betegnes som R&B tilsat et stænk jazz. Hendes flotte stemme er fortsat en fornøjelse.
**** Jyllands Posten
”..Et flot produceret album, i stille passager er der helt stille. Netop som det bør være.Vokalen står flot...”
**** HiFi4All
”..Et album, der fuldstændig i tråd med det første, anmelderroste, So Very Still, byder lytteren på et fint, meget amerikansk inspireret mix af soul, jazz og RnB.”
*** Gaffa
"Dette er en ManuMusic produktion. Det er mig en glæde at byde dig velkommen indenfor i det jeg kalder ManuLand." Sådan lyder introduktionen fra sangerinden selv i forordet til Manuela Lærkes nyeste cd udgivelse ManuLand, en fremragende opfølgning på hendes anmelderroste debutalbum So Very Still.
Med sit 2. album har hun udtryksfuldt og træfsikkert fundet sig til rette i en hybrid af soul, jazz og RnB, der understreger hendes kompetance og stærke personlighed, som både sanger og komponist.
I USA går stilen under betegnelsen "positive" og ud over at være just det, synes den dansk opvoksede tysk/amerikaner, med ManuLand at indskrive sig på den eksklusive liste af danske musikere af internationalt format.
Cd èns 10 sange er en rejse gennem det tungt swingende over det legende groovy, til det sommefugle lette Manu-landskab, hvor Manuela erklærer sig selv som både regent og undersåt. Teksterne er hjertevarme, eftertænksomme og til tider skarpe, når hun indvier sit publikum i troen på kærligheden, på sig selv og på det guddommelige.
ManuLand er arrangeret og produceret af Manuela Lærke og mixet af John Fromsgaard i Granny studiet. Desuden medvirker en række højt estimerede danske musikere og sangere. Sammen med Manuela gør de ManuLand til et særdeles vellykket og helstøbt album, - det absolut bedste vi til dato har hørt fra Manuela Lærke.
Pressen skrev:
"Manuela Lærke præsenterer sig selv med en fantastisk plade... Cd'ens første tre sange er verdensklasse med titelnummeret "So Very Still" som toppen af kransekagen".
Jytte Kjærsgaard, B.T. ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
"Manuela Lærkes "So Very Still" kryber længere ind i sindet efter hver gennemlytning. Og bliver der".
Uffe Christensen, Jyllandsposten. ¤ ¤ ¤ ¤
"Manuela Lærkes stemme er en stjernehimmel…"
Dorte Hygum Sørensen, Politiken. ¤ ¤ ¤ ¤
"En meget helstøbt CD, hvor Manuela Lærke med sin gode stemme får budskabet ud i nuanceret og troværdig stil".
Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende. ¤ ¤ ¤ ¤
"Et meget smukt og spændende bud på moderne gospelmusik...Som lytter føler man sig godt tilpas, for "So Very Still" er virkelig dejlig at lytte til!" Midtjyllands Avis ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
"En dejlig udgivelse, hvor tekst og musik går op i en højere enhed...Det er længe siden, jeg har hørt en dansk sangerinde synge med samme inderlighed, intimitet og ærlighed. Det er musik, der rører dybt. Tak"
Fyens Stiftstidende ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
"Manuelas intense, dybe stemme gør indtryk, ligesom hendes miks af jazz, gospel og R&B klinger originalt"
Femina.
"Well done!"
Alt For Damerne.
Kære presse,
Jeg er nødt til at begynde med en indrømmelse:
Jeg er ikke mig. Det er naturligvis noget vrøvl, men ikke desto mindre passer det. Jeg er simpelt hen ikke mig selv, og det har jeg aldrig været. Thi jeg er en anden. Og det har jeg altid været, lige siden han blev født, hvilket er totalt underordnet, idet han er her for at være mig i stedet for mig. Og hvorfor så det? Fordi han er bedre til at være mig. Ikke til daglig - vorherre bevares nej - men lige her og lige nu kan han bedre gøre det, jeg forventes at gøre her, og det er lige præcis årsagen til, at jeg har bedt ham om at være det. Et kort øjeblik. Så lover jeg, at jeg bliver mig selv igen.
Og det er for så vidt det, det hele handler om. At være sig selv.
Så jeg synger. Skaber og leverer musik, som den vedlagte cd SO VERY STILL er et levende bevis på. Og egentlig bør man vel lytte til den, før man går videre med dette. For så slipper jeg for at skulle beskrive og kategorisere musikken, og det ville jeg være svært glad for. For er det gospel eller er det jazz eller noget helt tredie, som ikke engang har sin egen kasse? Og endnu vigtigere: Jeg slipper desuden for at skulle begrunde den. For hvorfor har jeg gjort det, og hvad vil jeg med den?
Tossede spørgsmål som jeg umiddelbart finder svære, fordi de er så pokkers overflødige, når man først har hørt pladen.
Problemet er blot, at jeg ikke kan være 100 procent sikker på, at man hører den. Der kommer jo så meget, og så mange andre end jeg har noget at sige, og man kan umuligt høre det hele for så bliver man skør. Men man skal høre mig. Ellers bliver hele projektet ligesom lidt fjollet, og dét er årsagen til, at jeg bad ham, der er mig lige nu, om at være mig lige nu. Normalt ville det vel være pladeselskabet, som var mig lige nu og lige her. Og det er ikke fordi, jeg ikke tiltror dem den evne, for de troede nok på mig til at sige ja til projektet, og derfor tror jeg også nok på dem til at lade dem om at sælge det. Men jeg havde på fornemmelsen, at der skulle noget ekstra til. Så jeg bad Anders Lund Madsen om at være mig lige her og lige nu. Jeg kender ikke fyren, men han virker rar, og det var han sådan set også, for han kom og besøgte mig, og da jeg spurgte ham, og han kunne lide SO Very STILL, så sagde han:
"Jo. Jeg fik en rigtig rigtig god fornemmelse indeni."
Nærmere kom vi det ikke. Jeg havde måske forventet en lille smule mere saglig indsigt, men træerne vokser ikke ind i himlen, og dybest set handler det heller ikke om formuleringer. Jeg har skabt SO VERY STILL som en hyldest til kærligheden og tilliden mellem mennesker. Hvis det bliver til "en rigtig rigtig god fornemmelse indeni" hos den, der lytter, så er alt vel med mig. Jeg er glad for livet og tager det til mig som en udfordring. Det vil jeg gerne give videre til andre, og hvis min musik kan lægge èt snefnug på det bjerg, så er jeg tilfreds.
....Og nu er jeg mig selv igen lige her og lige nu. Og vorherrebevares, hvor kan han dog skrive en masse ævl på meget lidt plads. Og minsandten om ikke det er lykkedes ham at møve sig selv ind i min pressemeddelelse! Det har man for sin gode vilje. Akja.
Jeg kan kun opforde dig til at sætte SO VERY STILL i din maskine, trykke på PLAY, lukke øjnene og lytte. Du kan godt glemme denne pressemeddelelse og glem endelig Anders Lund Madsen.
Men du vil næppe være i stand til at glemme SO VERY STILL.
